Den grønbrogede tudse: Sydhavnens maskot

Den grønbrogede tudse har været Sydhavnens maskot siden 1980’erne, men kun de der har boet der længe, kender vigtigheden i dyret.

 

Tudser. De fleste synes nok, at de er en smule ulækre, men for beboerne i den gamle del af Sydhavnen, har det lille dyr haft vældig stor betydning.

 

Tilbage i 1980’erne var der planer om et større boligbyggeri, der skulle ligge oveni Sydhavnens haveforeninger og det grønne område, Tippen. Dette truede ikke kun haveforeningerne, men også en koloni af grønbrogede tudser, der havde hjemme i området.

 

Med tudsen som maskot

Den grønbrogede tudse er yderst sjælden og da Sydhavnens beboere fandt ud af det, valgte de at tage den til sig. Forfatter til bogen ’Bydelsrod – 30 års kampe for Sydhavnens særpræg’, Kaj Jessen, bor selv i en haveforening og gjorde det også allerede dengang i 80’erne.

 

”Da der først var nogen der fandt ud af, at den var sjælden og havde en meget stor koloni her, så var det vi tænkte, at den værd at bruge i vores kamp, selv om mange rystede på hovedet. Det syntes folk var ulækkert. Havde det nu bare været en sød lille kat eller hamster.”

 

Tudsen blev tegnet som logo for Sydhavnens nye organisation HSOS (Hold Sammen Om Sydhavnen), der ville bekæmpe boligbyggeriet, og senere Øresundsbroen, der ligesom boligbyggeriet, ville medføre nedrivning af haveforeningerne.

 

Ved hjælp af plakater, slagsange og den grønbrogede tudse, blev byggeplanerne dog ændret og haveforeningerne slap fri for denne gang.

 

Drømmenes Port

Da det var tid til at Øresundsbroen skulle bygges, skulle der i den forbindelse anlægges en jernbaneforbindelse, der ville skære igennem Sydhavnens haveforeninger. Endnu engang var området truet og Sydhavnens folk gik igen til kamp. De byggede en port, bedre kendt som Drømmenes Port, på den planlagte linjeføring. Og selvfølgelig med den grønbrogede tudse som udsmykning. Med bl.a. porten og et kaffebord langs strækningen, der kom i Guinness Rekordborg som verdens længste, blev linjeføringen omlagt så Drømmenes Port og størstedelen af Havebyen Mozart overlevede. 

 

Porten eksisterer ikke længere, da den ikke blev vedligeholdt, men tudsen har stadig tydelige spor i bydelen. For eksempel hedder en vej i Haveforeningen Kalvebod, ’Tudsemindevej’, og fra tid til anden holder Kulturhuset Karens Minde ’Kultur For En Tudse’. Dette startede som et arrangement, for at samle penge sammen, men er nu et gratis arrangement med både leg og workshops til børn.

 

Tudserne forsvinder

I dag er den grønbrogede tudse langsomt ved at uddø, både som maskot, og som race.

 

”Alle fra haveforeningerne [kender historien om tudsen, red.]. Og alle der har været mere eller mindre lokalpolitisk aktive, kender den i hvert fald,” siger Kaj Jessen. ”’Kultur For En Tudse’ kender de fleste, men de ved ikke sammenhængen med, at det rent faktisk er en tudse. Det tror jeg efterhånden er glemt.”

 

Den grønbrogede tudse kan, som race, også snart være fortid. Efter en tudsepest, der spredte sig over hele Europa, er store dele af bestanden blevet udryddet og kun få tudser har overlevet. Man kan være heldig at se en enkelt, men det er ikke længere som i 1980’erne, hvor man kunne opleve dem i hundredevis.

 

Den grønbrogede tudse er måske forsvundet, men den vil altid være en del af Sydhavnens historie.

​

​

Foto: Bruno Jessen fra bogen "Bydelsrod"