top of page

Det gamle vs. det nye Sydhavn

To diametralt forskellige dele af Sydhavnen

Af Sebastian Nørskov

Sydhavnen er et af Københavns gamle kvarterer og har i de seneste 10 år fået et skud byfornyelse. Byfornyelsen, som finder sted i et af bydelens gamle havne- og industrikvarterer, har opdelt Sydhavnen i to vidt forskellige områder – det gamle Sydhavn, og det nye Sydhavn. Men hvor forskellige er de egentlig?

 

Sydhavnen, som har haft ry for at være et arbejderkvarter, har altid været overvejende Socialdemokratisk. Men med det nye Sydhavnen, er der en ny spiller på banen. Ifølge Danmarks Statistik, fik Liberal Alliance over 20% af stemmerne ved folketingsvalget i 2015, på Skolen i Sydhavnen. Skolen er beliggende i den nye del af Sydhavnen, og statistikken er et godt billede på, hvor forskellige menneskerne i de to kvarterer egentlig er.

Dette passer også med afstanden der er, på indtægten i de to områder. Når der er op til 10.000 kroners forskel på en lejebolig, på det samme antal kvadratmeter, er det klart at socialgrupperne bliver tydeligt opdelt imellem de to kvarterer.

 

På trods af de økonomiske og politiske forskelle, som der tydeligvis er på det gamle og det nye Sydhavnen, er folk måske ikke så forskellige alligevel. Igennem en række samtaler, med beboerne i begge kvarterer, får man dog hurtigt fordommene lagt i graven.

   Jeg havde en idé om at beboerne i det nye Sydhavnen ville være svære at falde i snak med, men jeg tog fejl – snakken faldt, i de fleste tilfælde, hurtigt på det gode fællesskab i området, og et håb om et endnu større fællesskab mellem de to dele af Sydhavnen, i fremtiden. Ligeledes oplevede jeg hovedsageligt imødekommende beboere, fra den gamle del af Sydhavnen. Med en stærk fællesskabsfølelse, og en kærlighed til det kvarter, som mange af dem er vokset op i, og har boet i mange år.

Så på trods af økonomiske og politiske forskelle er beboerne i de to dele af Sydhavnen måske ikke så forskellige. De deler i hvert fald den stærke fællesskabsfølelse for deres respektive kvarterer. De har intet andet end respekt for den anden del af Sydhavnen og ser positivt på Sydhavnens fremtid – både for den nye og den gamle del.

bottom of page