Sydhavnen har vokser og vokser, og det er især kvarterets beliggenhed omkring den tidligere industrihavn, der gør området til ét af de mest attraktive byudviklingsområder i København.


Søren Hansen, projektdirektør for byudvikling i rådgivningsfirmaet Rambøll, ser udviklingen i Sydhavnen som nødvendig:


“Byudviklingen i Sydhavnen er en nødvendighed for, at København kan udvikle sig, sådan som København gør. Der er en meget stor tilstrømning til København og København kommer, fra 2015-2025, til at vokse med 100.000 nye indbyggere. Dvs. at Københavns Kommune skal skaffe plads til 50.000 nye boliger, som skal huse de nye indbyggere. Så et sted mellem 40-50.000 nye boliger skal man lave i København, og i den sammenhæng er Sydhavn, Nordhavn og Ørestad de tre store byudviklingsområder, som man kan tage fat i.” 


De områder i Sydhavnen, der førhen var fuld af sømænd og industribygninger, er i dag under ombygning til en moderne kanalby, der strækker sig fra Sjællandsbroen og Sluseholmen op til Havneholmen bag Fisketorvet. 

Søren Hansen forklarer:
“Selv når de tre store boligområder er udbygget, mangler der stadig en 20-25.000 boliger i København. Så København er under voldsomt pres til at skaffe boliger til alle de nye indbyggere, der gerne vil til København, og dér spiller Sydhavnen en meget vigtig rolle.”
Risiko for rigmandsghetto

Med den hastige byudvikling i Sydhavnen følger en del udfordringer. Søren Hansen uddyber:
“Der er en hel del udfordringer knyttet til udviklingen af Sydhavnen, først og fremmest de økonomiske. Man skal have fundet en balance i den nye bydel, som for det første skal være lækker og attraktiv. Og der har vi tilgangen til vandet, som noget positivt, men det er dyrt at bygge vand ind i byer. Så hvis man ikke planlægger det rigtigt, kan man risikere, at bygningerne bliver så dyre, at det bliver en velhavende ghetto. Og dér har vi Tuborg Havn som et skræmmeeksempel, som København prøver at lære af.”


I dag består Sydhavn af to dele - det nye og det gamle - karakteriseret ved hver deres borgere. I den gamle del af Sydhavnen er størstedelen af beboerne den gamle arbejderklasse; de tjener mindre, bruger mindre plads og mange bor i almene lejeboliger, mens indbyggerne i den nye del repræsenterer en anden social klasse. Tilflytterne her repræsenterer en mere liberal del af befolkningen med højere indkomst og behov for større boligarealer. 

Søren Hansen ser Enghavevej, som en afgørende faktor i bydelens opdeling:

“Enghavevej ligger som en barriere og som en grænse, der adskiller de to bydele fra hinanden. Og der er klart en forskel på de to kvarterer. Og det er lidt uheldigt, at der er en forskel. Det man, fra kommunens side, prøver at få ind i det nye Sydhavnskvarter er en diversitet i befolkningssammensætningen. Her har kommunen det redskab, at de kan stille krav til, hvor mange boliger, der kan være til rådighed og som det offentlige kan råde over og anvise folk til socialstøttede boliger. Af de nye boliger i Sydhavnen skal 20-25 pct. være socialstøttede boliger.” 




Metrobyggeri skal booste Sydhavnen

Regeringen og Københavns kommune er blevet enige om at anlægge en metro til Sydhavnen med formålet at styrke sammenhængen mellem det nye og det gamle Sydhavn, samt samle bydelen med resten af København. 


“Musikkvarteret i det gamle Sydhavnskvarter er også i gang med en fornyelse, og vi ser en udskiftning af de mennesker, der bor der. Det kommer også til at tage voldsomt meget fart, når sydhavnsmetroen bliver bygget. Det vil give en stigning i lejlighedspriserne, og det vil blive meget attraktivt at bo i området omkring Mozarts plads.”




Opmærksomhed på det gamle Sydhavn

Opmærksomheden er bestemt til stede omkring forandringerne i det gamle Sydhavn. Søren Hansen siger:
​
“Københavns kommune er meget opmærksomme på området. Den nye arkitekturpolitik handler i første række om mennesker og hvordan vi kan bevare et menneskeligt ansigt, hvordan vi kan sørge for, at de mange forskellige mennesker, der bor i København har det godt, og at vi tilpasser byplanlægningen og arkitekturen til deres behov og ikke omvendt. Og det er klart, at det er noget, der vil falde ned på det gamle Sydhavnskvarter, fordi der er nogle miljøer dér, som er virkelig unikke.”


Kilde: https://www.kk.dk/omraadefornyelsesydhavnen

Kilde: Årlig handlingsplan for Sydhavn - Københavns Kommunes vedtaget budget 2015

Kilde: https://www.tv2lorry.dk/artikel/35-milliarder-kr-investeres-der-i-sydhavnen

FAKTABOKS:

Gentrificering er ét af de ord, der i disse byudviklingstider ligger på mange byplanlæggeres læber. 


​
Gentrificering betegner de økonomiske forandringer i et område, som er et resultat af, at tilflyttere med højere indkomst køber ejendomme i områder med mindre velstand. Som konsekvens stiger den gennemsnitlige indkomst, mens den gennemsnitlige families størrelse falder. Det kan resultere i, at beboere med lavere indkomster presses ud af områder pga. øget husleje, huspriser, og ejendomsskatter. I København har vi set gentrificering opstå på Vesterbro, som en konsekvens af sammenlægning af små lejligheder til større, samt byfornyelse med efterfølgende huslejestigning har ændret befolkningssammensætningen.
Hvor skal vi hen, Sydhavn?
Af Andrea Vijgen Strøbæk
Inden 2025 skal der bygges 50.000 nye boliger i København. Sydhavnen er derfor ét af de områder under forvandling og spiller en afgørende rolle i Københavns byudvikling.