Sydhavnen er død

”Det hele lukker. Der er ikke noget liv mere. Der er ingenting. Det er dødt. Det hele er smidt ud af Sydhavn. Sydhavn er død”. Musikeren Jerry er 69 år gammel og bor i et værksted ved bådhavnen på Sydhavn. Her har han de sidste 20 år kunne følge den udvikling der, i rasende fart, har forvandlet det gamle industrielle havneområde ved Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge, til en kanalby hvor spritnye boliger og erhvervsejendomme skyder op.

 

Jerry har taget plads ved ét af de to stamborde i caféen ”Tutten” på bådhavnen i det gamle Sydhavn. Han tænder en rød LA med sin stormlighter, og fra sin plads ved bordet sender han jævnligt nik afsted til de gæster der træder ind i rummet. Jerry kender de fleste der kommer her. ”Tilflytterne har ikke den samme sociale indstilling som de gamle mennesker havde. De har ikke klubånd. De har parkeringsplads. De kommer og kigger på deres båd, og så går de igen.” Der er sommerfest og bankospil, men ingen tilmeldinger. Der er festlokaler uden fester. Der er mennesker som ikke snakker sammen. Ifølge Jerry er der ikke længere det leben og engagement, som engang var kendetegnet for området. Også forretningslivet er ved at ebbe ud. Bankerne, købmanden, bageren, garnbutikken og slagteren har alle måtte dreje nøglen om. En tendens som ærgrer Jerry meget.   

 

”Det jeg kan se herfra er betonbyggerier med slips, og store mastodonter der skal sidde og tjene en masse penge. Du kan ikke klare det på en bistandsløn, det som de bygger i dag. Det hænger ikke sammen det her. Det kan ikke være rigtigt, at fordi du bliver arbejdsløs, så kan du ikke få lov at blive der hvor du har været hele livet.”

 

Jerry flyttede til havnen i slutningen af 80’erne i en campingvogn uden strøm, varme og toilet med sin store schæferhund. Dengang var der masser af steder hvor folk kunne komme og hygge sig om aftenen -  Las Vegas, Diskotek Butterfly og små værtshuse. ”De sjove steder er her ikke mere. De blev revet ned.” Jerry har selv forsøgt at starte både diskotek og vejfester, og han har sågar kæmpet for at lave Danmarks første trailerpark – alt sammen uden held. ”Det vil Danmark ikke have. Det er udelukket”.

 

Jerry tænder endnu en smøg og kigger ud på bådhavnen. ”Her er frihed, luft, smuk natur og ingen restriktioner fra naboer. Der plads til de skæve eksistenser, og dem der ellers ikke kan passe ind i samfundet”. Ved siden af Jerry bor en klunser i en campingvogn. ”Han generer ikke nogen, han laver ikke noget spektakel eller larm – men han har fundet sig et fristed. Når han lukker døren op, så står han og kigger på en kæmpe have. Det er det, der er så smukt.” 

 

Jerry ved, at deres liv i skurene på havnen har en kort tidshorisont. ”Det er kun et spørgsmål om tid før de starter med at bygge her. Og så ødelægger de havnen. De udrydder de skæve eksistenser. Sydhavnen er død. Og det er sørgeligt at man ikke har et sted hvor man bare kan lade tingene være”.